Depth Gauge
Close button

Iltsvind

Store mængder næringsstoffer fra landbrug samt forurening og spildevand fra byer og det åbne land giver voldsom vækst af hurtigt voksende alger. Algerne lever kort tid og nedbrydes hurtigt, når de dør, og frigiver dermed igen næringsstoffer, der giver vækst af nye alger. På den måde kan næringsstofferne nå at indgå i ny algeproduktion mange gange (op til 10) i løbet af en sæson, mens næringsstoffer optaget af ålegræs og andre bundplanter typisk bliver bundet i et år eller mere.

Den store algeproduktion og hurtige omsætning af næringsstoffer skygger bundplanterne bort fra de dybeste voksesteder og efterlader en bar havbund, hvor der hverken er føde eller skjul for havets fisk og andre havdyr.

Ifølge sagkundskaben skal belastningen med kvælstof i vandmiljøet ned på omkring 40.000 tons per år fra de nuværende nær 60.000 tons, før betingelserne for genvækst af bundplanter er til stede og risikoen for iltsvind nær det naturlige.

Siden årtusindskiftet har kvælstofudviklingen stået næsten stille, og de seneste år er den igen begyndt at stige som konsekvens af lempeligere gødningskrav til landbruget. Klimaændringer vil øge presset på vores havmiljø, for mere nedbør og højere temperaturer vil øge udledningen af kvælstof fra land og forværre algevæksten. Varmen øger algeproduktionen, og jo varmere vandet er, desto mindre ilt kan det indeholde, så det bliver nødvendigt at sætte endnu mere ind overfor de andre menneskeskabte belastninger. Jo før vi får havets ålegræs og tangskove tilbage, så de kan binde næringsstofferne, desto mere robust bliver havet også over for klimaændringerne.

Forurening

Det danske havmiljø får hvert år tilført unaturligt store mængder næringsstoffer – særligt fosfor og kvælstof (eutrofiering). Stofferne kommer især fra den intensive landbrugsdrift, men også fra spildevand og via luften fra afbrænding af kul, olie og gas. Farvandene forurenes også af kemiske stoffer som er giftige, hormonforstyrrende, kræftfremkaldende eller – som pesticiderne – direkte skabt til at have biologisk skadevirkning.

I EU alene er der over 150.000 forskellige kemiske stoffer i omløb, som kan havne i havet. Dioxin, der især stammer fra affaldsforbrænding, er et stigende problem i hele Østersøen, som betyder, at hele laks fra Østersøen er uegnede som menneskeføde.

Nordsølandene besluttede i 1995, at de senest i 2020 skulle nedbringe forureningen i Nordsøen til et niveau tæt på nul for menneskeskabte, syntetiske stoffer. På det seneste har Danmark i Havstrategi II besluttet, at der inden 2021 skal være foretaget kildeopsporing på stoffer, der hindrer opfyldelse af målene for det danske havmiljø. Det er den mest markante målsætning på området i mange år.

Men målet må naturligvis være, at det danske havmiljø bliver screenet for alle de relevante miljøfarlige stoffer, og at de begrænses ved kilderne til forurening.

Close button

Bundtrawling

I den danske del af Østersøen vurderes andelen af forstyrret havbund at være ca. 67% af havbundens areal, mens andelen er ca. 85% i vores del af Nordsøen. Dette skyldes primært fiskeri med bundtrawl. Effekten af fiskeri med bundtrawl varierer, men det kan tage flere år for havbundens biologiske samfund (særligt bunddyr) helt at reetablere sig. Derfor kan man sige, at bundtrawl holder størstedelen af danske farvande i en permanent forstyrret tilstand. De trawlede områder er oftest præget af dyr, som trives i forstyrrede miljøer. De langlivede og følsomme arter forsvinder og i stedet får man hårdføre arter, som reproducerer sig hurtigt. I Kattegat har vi data helt tilbage fra 1890’erne, og studier har vist, at de oprindelige bunddyrssamfund helt er forsvundet fra områder, hvor der trawles, mens de stadig findes i områder med mindre trawlfiskeri.

Det er veldokumenteret, at bundtrawl reducerer antallet af dyr og arter på havbunden. Dette har konsekvenser for biodiversiteten og det fødegrundlag, som vi og fiskene er dybt afhængige af.

Bundtrawl er hverken skånsomt eller selektivt. Der bruges store mængder brændstof på at slæbe trawlet hen over bunden, og man kan sjældent styre, hvilke arter man får op i trawlposen. Mange arter fanget som bifangst overlever ikke turen, og gennem mange år er tonsvis af fisk og andre havdyr blevet smidt døde ud i havet igen. På denne måde har danske havområder mistet meget af deres rigdom og vildskab, og de fleste haj- og rokkearter er allerede forsvundet helt fra store dele af vores farvande.

Close button

Persondatapolitik

Redhavet er et kampagnesite udviklet i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening, WWF Verdensnaturfonden, Levende Hav og Danmarks Sportsfiskerforbund.

Ved at skrive under på redHavet.nu accepterer du, at dit navn gemmes på en sikker database (hos Curanet Danmark). Underskriften gemmes ikke. Vi anvender ikke navnet offentligt eller digitalt, og det hverken synliggøres eller deles med andre. Kampagnesite samt database slettes 1. august 2020.

Dataoplysninger

Hvis du ønsker adgang til de oplysninger, som er registreret om dig på redhavet.nu skal du rette henvendelse på persondata@wwf.dk eller telefon 35 36 36 35. Er der registreret forkerte data, eller har du andre indsigelser, kan du rette henvendelse samme sted. Du har mulighed for at få indsigt i, hvilke informationer der er registreret om dig, og du kan få dem rettet eller gøre indsigelse mod en registrering i henhold til reglerne i Databeskyttelsesloven.

Dine rettigheder

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig.

Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os.

Ret til at se oplysninger (indsigtsret)

Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger.

Ret til berigtigelse (rettelse)

Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.

Ret til sletning

I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.

Ret til begrænsning af behandling

Du har visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.

Ret til indsigelse

Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores eller lovlige behandling af dine personoplysninger. Du kan også gøre indsigelse mod behandling af dine oplysninger til direkte markedsføring.

Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet)

Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden uden hindring.

Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.

Klage til Datatilsynet

Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.

Cookiepolitik.

Ved at benytte denne hjemmeside, accepterer du, at vi bruger cookies.

Drifts- og optimeringscookies.

– Disse cookies anvendes til driften af hjemmesiden. Det kan f.eks. være optælling af antallet af besøgende eller andre informationer, der skal bruges til analyseformål.

– Vi bruger Google Analytics for at analysere, hvordan brugerne anvender hjemmesiden. De oplysninger, som cookien indsamler om din brug (trafikdata, herunder din IP-adresse), sendes til og gemmes på Googles servere. Cookies fra Google Analytics opbevares i op til 2 år.

– Du kan fravælge cookies fra Google Analytics her:

http://tools.google.com/dlpage/gaoptout



Opdateret 21 august 2019.

Close button

Kontakt

Talsmand for RedHavet.nu:

Bo Øksnebjerg, b.oeksnebjerg@wwf.dk +45 22 68 81 08

eller

VELUX FONDEN Mikkel Klougart, mk@veluxfoundations.dk +45 23 28 36 74

Close button
Vandmand

Tag en dyb
indånding...

ee

Redningsplanen

Kære alle jer, der har noget at skulle have sagt.

FN's verdensmål nr. 14 handler om havet. Om at bevare biodiversitet og beskytte havenes naturlige ressourcer.

Men iltsvind, forurening og bundtrawling betyder, at de danske farvande er i en decideret dårlig økologisk forfatning.

Havet er ved at blive kvalt. Og det kan ingen leve med.

Derfor appellerer vi til, at Danmark:

  • Senest i 2027 begrænser udledningen af kvælstof til havet fra 60.000 til 40.000 tons.
  • Senest i 2027 stopper forureningen af havet med miljøfarlige stoffer.
  • Senest i 2022 har etableret naturlige zoner på mindst en tredjedel af havbunden, hvor bundtrawling er forbudt.

Derudover opfordrer vi generelt til at beskytte de danske farvande langt mere målrettet igennem forskning, lovgivning og økonomisk politik.

Vi ved, at I kan. I skal bare tage en dyb indånding og kaste jer ud i det.

Lad os starte en bølge.

Iltsvind

Forurening

Bundtrawling

Havet bombarderes med næringsstoffer fra det intensive landbrug og spildevand fra byer og huse på landet, imens menneskeskabte klimaforandringer er med til at øge algevæksten.
En eksplosivt voksende algevækst hæmmer leveforholdene for både fisk, bunddyr og planter.

Læs mere

Iltsvind slår hvert år bunddyr ihjel – i de værste år svarer ødelæggelserne til et område på 14.000 km2.

Læs mere

Områder med iltmangel i Østersøen er blevet 10-doblet de sidste 100 år.

Læs mere

Temperaturen i Østersøen er steget 1,5 grader de sidste 30 år. Intet tyder på, at stigningen vil stoppe.

Læs mere

I EU er der over 150.000 forskellige kemiske stoffer i omløb, hvoraf utallige havner i havet. Også plastik fylder mere og mere i de danske farvande. Forureningen af havet gør f.eks. store østersølaks uegnet som menneskeføde.

Læs mere

På grund af miljøfarlige stoffer vil ikke ét eneste dansk havområde i 2020 opfylde målsætningen om god miljøtilstand.

Læs mere

95% af undersøgte havfugle har plast i maven. 20-30% af fiskene og fire ud af fem blåmuslinger indeholder plast.

Læs mere

Dioxin i Østersøen gør, at østersølaks ikke lever op til EU-standarder for fødevarer.

Læs mere

Bundtrawling betyder at fiske med et stort net, der slæbes henover havets bund. Det ødelægger havbunden og forstyrrer havets naturlige liv. Fiskeri med bundtrawl kan medføre store mængder uønsket bifangst.

Læs mere

85% af havbunden i den danske del af Nordsøen er forstyrret - fiskeri med bundtrawl er den væsentligste årsag.

Læs mere

Torskebestanden i Kattegat er kun 10% af, hvad den var i 1970’erne. Mange af vores haj- og rokkebestande er stærkt reducerede eller helt forsvundet.

Læs mere

Det eneste danske havområde med god biodiversitet er Øresund, hvor trawlfiskeri har været forbudt siden 1932.

Læs mere

Hvem står bag?

Video

Se vores film på Youtube